• www.henriks-hvidevarer.dk

Politi og beredskab måtte i nat rykke ud til en brand i nogle både i Nordhavnen i Vordingborg. Foto: Klaus Lohmann

Tre både brændt i Nordhavnen

Tre både er brændt i Nordhavnen i Vordingborg natten til fredag. Politiet undersøger om der er tale om en forbrydelse.

Politi Klokken 2.21 i nat fik Sydsjællands og Lolland Falsters politi en anmeldelse om at en båd i Nordhavnen i Vordingborg stod i brand. Det fortæller Nicolai Bork i politiets pressevagt til Sydsjællands Tidende.
Strålevarmen fra den brændende båd gav brandskader på de to både, der lå ved siden af den brændende båd, og beredskabet trak dem ind mod land, for at de ikke skulle synke, når branden efterslukkedes.
I følge Nicolai Bork var ingen af bådene umiddelbart beboede, da brasnden opstod, men det undersøger politiet pt. 
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt branden er påsat eller er opstået på anden vis. Derfor skal teknikere fra Næstved politi snarest mulig undersøge bådene og området omkring dem. 

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der måtte have set eller hørt noget, der kan have relation til bådbranden. Henvendelse skal ske til politiets vagttelefon 114.

Politi og beredskab måtte i nat rykke ud til en brand i nogle både i Nordhavnen i Vordingborg. Foto: Klaus Lohmann

Foto: Klaus Lohmann

Foto: Klaus Lohmann

Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar