• www.henriks-hvidevarer.dk

Trolovelsesspændet, som mange måske husker fra voldgravsudgravningen, er udstillet i containeren på Borgcenteret. Foto: Michael Thønnings

Trolovelsesspænde og bispering er med når Borgen åbner

En del smykker fra voldgravsudgravningen er kommet i containeren og kan ses når Borgcenteret åbner i weekenden.

Vordingborg - Jeg er jo arkæolog og der handler det om tingene vi finder, så jeg har fået lidt ekstra ind i montrene, fortæller faglig leder af Danmarks Borgcenter Nanna Holm.
Hun har netop færdiggjort den nye udstilling i centerets ene container, hvor der bliver fokus på smykker og deres betydning.
Og alle genstandene er fundet lokalt.
Blandt andet kan man se det spændende trolovelsesspænde af sølv - en ring der holdes sammen af hænder - som blev fundet ved i voldgraven ved Nordhavnsvej.
- Det var noget man brugte ved trolovelser - så det er spændende at tænke på,  hvordan det lige er endt i voldgraven, fortæller Nanna Holm. 
Hun kan ikke kan sige hvem der har båret det, men det har været en af ædel byrd. I hvert fald var det kun de kongelige og adelen der måtte bruge sådanne ting, og spændet har været brugt til at fæstne kjortlen på brystet.
På udstillingen vises det blandt andet med billeder af middelalderens dronninger - herunder Valdemars kone nummer to - Ingegerd - der netop er vist med et brystspænde. Det er dog ikke det fra voldgraven.
- Men det har været højeste mode dengang, fortæller Nanna Holm.
- Vi ved at vikingerne var utrolig pyntesyge og havde mange smykker, mens man i middelalderen lagde vægt på andre ting, men der er faktisk også mange smykker herfra, fortæller hun og påpeger at det netop er det, de vil forsøge af vise, i den nye udstillingscontainer.

En bisp
Blandt andre ting er her også fine prægede læderskeder, bogspænder i sølv  og en række ridder-sporer, som soldater og riddere har brugt.
- Vi har også denne, siger hun og viser en fin præget ring. Her er en tydelig aftegning af ”Maria med barnet”. Ringen er af sølv, men belagt med guld, og et hul i den vidner om, at her engang har siddet en ædelsten.
- Det er en mande-ring og den har formentlig tilhørt en bisp eller lignende, påpeger Nanna Holm, om ringen, som også er et af borgterrænnets særlige fund. 
Fundet af de mange dyre smykker, vidner således også om borgens storhed og de mange fornemme mennesker, der har været her, dengang i middelalderen.
Inde på selve Borgscenteret er der også kommet lidt flere genstande i montrene sammen med de ”gamle” genstande, og der vil være introduktion med et kort teaterstykke på udvalgte tidspunkter i højsæsonen.
Senere er der planer om en  endnu en containerudstilling med noget af den megen keramik, der er fundet på borgen - blandt andet skår af vinamforaer, der er kommet helt nede fra det spanske - men det bliver senere, hvor man også vil lave en mindre udstilling relateret til 800-året for at Dannebrog.
Borgcenteret åbner officielt den 13. april.

Trolovelsesspændet, som mange måske husker fra voldgravsudgravningen, er udstillet i containeren på Borgcenteret. Foto: Michael Thønnings

En stol og udklædninger er opstillet inde i selve hovedbygningen, til brug for introduktion til gæsterne. Foto: Michael Thønnings

Måske en bisp eller anden gejstlig har gået med ringen her.
Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar