• www.henriks-hvidevarer.dk

Kronprinsesse Mary tog sig tid til at få taget billede med flere af de fremmødte på Vordingborg ruinterræn. Foto: Klaus Lohmann

TV-SYDTID: Dannebrog er Dannebrog i al slags vejr

Det danske sommervejr viste sig fra sin absolut mest stridbare side, da det i lørdags blev fejret, at Dannebrog, verdens ældste flag, fyldte 800 år.

Dannebrog 800 år Mange af de planlagte aktiviteter i handelsgaden måtte aflyses og borgerne holdt sig stort set inden døre - især om eftermiddagen, hvor vejrguderne var allermest stridbare og lod såvel regn, blæst, lyn og torden hagle ned over Valdemar Sejrs gamle kongeby. Dog kunne man både fredag og lørdag opleve ildgøglerne i gaden, der især vakte begejstring, når de pustede ild. På Slotstorvet stod boderne tomme det meste af lørdagen, men trods det våde vejr lykkedes det alligevel at lave helstegt pattegris i den estiske bod.
Men ikke alle lod sig kyse af vejret og troppede op på ruinterrænet for at høre dagens koncerter med Per Vers og Folkeklubben. Alle blev dog evakueret ind på borgcentret, hvor begge ”Open air” koncerter istedet måtte afholdes.
Per Vers rakte som afslutning på sin koncert to fingre i vejret og advokerede for at ”V”-tegnet nu betyder ”Vordingborg” og ”Virkelig, Virkelig Vådt”.
Klokken 16 ankom kronprinsparret, og trods nogle  byger undervejs, gennemførte de det planlagte program. De fik hilst på nogle af de mange fremmødte borgere og kronprinsen fik overrakt en kongekrone som dem, der er monteret i Algades lygtepæle, som minde om besøget. 
Kronprinsen besøgte også Gåsetårnet, hvor han indgraverede sit navn i inddækningen til bronzetaget, og han holdt jubilæumstale på ruinterrænet, hvor han sammen med borgmester Mikael Smed (S) afslørede det nye Dannebrogsflag, som museet har fået lavet i Estland, baseret på gamle beskrivelser. Siden hjalp kronprinsen med at hejse flaget til tops i den nyrenoverede flagstang på ruinterrænet, og der har flaget vajet lige siden.
De fleste var nok kede at den megen regn på jubilæumsdagen, men nogen var særligt glade: De små børn iført godt regntøj. De fik både hoppet sprøjtende fra vandpyt til vandpyt og fik set kronsprinsparret. Hvad kan man mere forlange?

 

Se TV-SYDTIDs indslag fra fejringen af Dannebrogs 800 år herunder.

Kronprinsesse Mary tog sig tid til at få taget billede med flere af de fremmødte på Vordingborg ruinterræn. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar