• www.henriks-hvidevarer.dk

Franske Transe Express afsluttede dette års Waves Festival med sang og akrobatik højt til vejrs og optog i gaden mellem publikum. Foto: Klaus Lohmann

TV-SYDTID: Elementernes rasen

Waves festival afsluttedes ikke bare med en overdådig teaterforestilling på jorden og i luften, men også med lyn og torden i voldsom silende regn.

Vordingborg Lørdag sluttede dette års Waves Festival med en pompøs gadeforestilling af det franske kompagni Transe Express på Slotstorvet. Trods lydløse lyn på nattehimlen startede og gennemførte gruppen den farvestrålende forestilling, der både bestod af optog blandt publikum på Slotstorvet og højt oppe i luften i en stor kran.
De fleste fik det meste af forestillingen med, men mod slutningen væltede regnen ned og i al fald halvdelen af tilskuerne styrtede hjemad, mens tordenen også begyndte at rulle.

Lundbyelever med centrale roller
Elever fra Lundby Efterskoles Teaterlinje fik en fantastiks oplevelse, da de lørdag aften deltog i selve afslutningsforestillingen.
- Det var en fantastisk oplevelse, lyder det enstemmigt  fra de teaterelever, der deltog. 
- At deltage i så stor en produktion er fuldstændig vildt. Vi havde kun én øvegang aftenen forinden, hvor vi blandt andet øvede de forskellige koreografier. Vi troede bare, vi skulle være lidt i baggrunden med nogle lysende fisk, men vi blev virkelig inddraget i stykket fra start til slut, fortæller Mette Mogensen, lærer på Lundby Efterskole, og hun fortsætter:
- Lørdag blev vi sminket og fik kostumer, og så var vi klar til at starte med optoget med de sjove figurer på ryggen. Senere skulle vi skynde os at få dem af, for at løbe ind og tage de lysende fisk. Vi havde jo øvet uden publikum – så det var noget anderledes pludselig at skulle lave teater ude blandt publikum. Det var så vildt fedt at være med.

Se flere billeder fra teaterfestivalen i galleriet.

Se også TV SYDTIDs indslag fra ugen i linket herunder.

Franske Transe Express afsluttede dette års Waves Festival med sang og akrobatik højt til vejrs og optog i gaden mellem publikum. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar