Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Tyve er i nat brudt ind på Danmarks Borgcenter og har stjålet guldsmykker og uviurderlige genstande. To er mistænkt i sagen. Politiet har mandag sikret sig spor og beviser på gernigsstedet, hvor museumsdirektør Keld Møller Hansen kun har kunnet se afventende til. Foto: Mille Holst

Tyve stjal smykke og guldforme fra Borgcentret

Natten til mandag brød tyve ind på Danmarks Borgcenter og stjal smykker fra Vikingetiden, der var udstillet på museet. To er mistænkt i sagen og smykkerne er fundet igen.

 

Selvom Danmarks Borgcenter er et af landets bedst sikrede museer, lykkedes det natten til mandag tyve at bryde ind på museet og stjæle et stort smykke, som var udlånt af det tyske Stralsund-museum og ni presforme til guldsmykker udlånt af Wikinger Museum Haithabu og udstillet i samme montre på Danmarks Borgcenter.

 

Politiafspærring og -jagt
- Det har været en hektisk morgen, siger museumsdirektør Keld Møller Hansen, da vi møder ham på ruinterrænet. Politiet er i fuld gang med at lede efter spor af gerningsmændene og sikre beviser både udenfor og inde i museumsbygningen, hvorfor museumsdirektøren ligesom alle andre er henvist til at se på, fra den anden side af politiets afspærringer.
- Man kan ikke sikre sig mod at folk kommer ind, man kan jo også bryde ind i en bank, mener Keld Møller Hansen, der dog synes at museets tyverialarm har virket som det skulle. Dén mening bunder i, at indbruddet blev dokumenteret på museets videoovervågning, og politiet anholdt umiddelbart efter tyveriet to mistænkte i sagen, som de fangede på Storstrømsbroen og tyvekosterne er fundet i god behold mandag formiddag.
Tyvene kom ind ved at flå en svær ståldør fra hinanden og derefter gik de målrettet efter én speciel montre, og på under et minut var de to indbrudstyve ude af bygningen igen.
Umiddelbart efter tyveriet blev en politipatrulje opmærksom på en bil, der i høj fart kørte over Storstrømsbroen. Patruljen satte efter bilen, der blev standset bag en mejetærsker på broen, og politiet anholdt to mistænkte.

 

Stjal forgyldt kopi
Det lykkedes tyvene at stjæle en kopi af et meget kostbart guldsmykke med 16 dele, som museet har lånt af Stralsund Museum i Tyskland. Museet havde netop af sikkerhedsmæssige årsager valgt at låne og udstille en kopi af det berømte Hiddensee-smykke. Originalen er uvurderlig og bliver udstillet under sikkerhedsforanstaltninger som ved kronjuvelerne.
Hiddensee-smykket er ét af de fineste guldfund fra vikingetiden og regnes for at være Tysklands ”Guldhorn”. Smykket formodes at være fremstillet i Hedeby omkring 970 og omfatter 16 dele med i alt 600 gram guld. Smykket meget fint udsmykket med såkaldt filigran-arbejde med motiver med inspiration fra både Skandinavien, Frankerriget og Mellemøsten. Noget at det unikke ved smykket er, at det kan knyttes til håndværkere i Hedeby, selvom smykket blev fundet i 1872 i Hiddensee ved Stralsund i det nordøstlige Tyskland.
Den udstillede kopi er meget præcis i forhold til originalen. Kopien er dog kun forgyldt og ikke af massivt guld.

 

Ni unikke forme
Tyvene stjal ved samme lejlighed seks af de ni unikke presforme til guldsmykker, som var udstillet i den samme montre. Disse presforme er udlånt af Vikingermuseum Haithabu.
Ingen andre genstande i udstillingen blev stjålet eller beskadiget under indbruddet.

 

Opgraderer sikkerhed?
Keld Møller Hansen lægger ikke skjul på, at selvom alarmsystemet har fungeret upåklageligt, så skal det måske alligevel opgraderes.
- Nu skal vi i samarbejde med vores forsikringsselskab og politiet se på, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre, konstaterer han.
Museet forventer at kunne åbne udstillingen igen allerede tirsdag.

 

Det stjålne guldsmykke er i 16 dele. PR-foto
Politiet mødte talstærkt frem, og havde hunde mjed som hjælp, da der tidligere idag skulle sikres spor og beviser i nattens tyverisag. Foto: Mille Holst

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg