• www.henriks-hvidevarer.dk

Carsten Jensen Biler udvider med større værksted, bilvask og ladestation til elbiler. Foto: Thomas Schomann

Udvider i Vordingborg

Hos Carsten Jensen biler forbereder man sig på fremtiden. Virksomheden er ved at bygge ud så værkstedet fremover kan servicere også store kassevogne. Desuden kommer her bilvask og ladested til elbiler.

Volkswagen Hos Carsten Jensen biler har man den seneste månedstid været i fuld gang med at bygge ud bagtil.
- Det går ud på, at Folkevogn er kommet med den store varevogn, Crafter. Den kræver større plads og en lift for at kunne serviceres, fortæller Carsten Jensen om beslutningen om at bygge ud.
Den nye udbygning bliver ti meter lang, fem meter bred, har 5,2 meter til loftet og en port, der er 3,5 meter høj. Desuden vil den nye lift kunne løfte 5,5 ton.

Bilvask og ladested
Når nu der er sat gang i et byggeri, så har han desuden besluttet at opføre en bilvask og få plads til opbevaring af kundernes bilhjul.
- Fra 2020 skal vi også have ladesteder til elbiler, fortæller carsten Jensen, der derfor også allerede nu gør plads til en decideret ladestation, hvor planen er, at kunder døgnet rundt vil kunne køre ind og selv oplade deres elbil.
I øjeblikket er det småt med elbiler i Danmark, men ifølge Carsten Jensen regner man med at det antal vil stige i de kommende år.

Færdig til efteråret
Byggeriet har været igang en måneds tid og er blevet forsinket af vand.
- Vi har problemer med vand i undergrunden, så vi er blevet forsinkede på grund af det, fortælelr carsten Jensen. Nu er funderingen dog så langt, at der så småt kan støbes gulv.
Efter planen bliver byggeriet færdigt 1. oktober og herefter vil Carsten Jensen Biler have hele to varevognspladser i værkstedet, så der kan serviceres store kassevogne.
- Vi kan tage alt, hvad Folkevogn kommer med, slutter Carsten Jensen.

Carsten Jensen Biler udvider med større værksted, bilvask og ladestation til elbiler. Foto: Thomas Schomann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar