• www.henriks-hvidevarer.dk

Valdemarsgade lukker

Valdemarsgade bliver lukket for trafik 15. juli til 4. august grundet vejarbejde.

Vordingborg Vejkrydset ved Valdemarsgade og Badstuegade i Vordingborg midtby skal forbedres og gøres mere sikkert for både bløde trafikanter og bilister. Stykket bliver derfor lukket midlertidigt i perioden 15. juli til 4. august, mens arbejdet står på. Trafik dirigeres i perioden rundt om rådhuset via Vognmandsmarken og Vævergangen.
I forbindelse med arbejdet bliver fliser, heller og gamle gadelamper fjernet, ligesom også den store betonplade, som ligger under den nuværende belægning i Valdemarsgade ryger. 
Vejarbejdet skyldes grundlæggende, at man vil ændre vigepligtsforholdene, så vejkrydset Valdemarsgade/Badstuegade fremover bliver et almindeligt T-kryds. Det betyder, at man fremover ikke har vigepligt for trafik fra Badstuegade, hvis man kommer kørende ad Valdemarsgade. Samtidig flyttes den eksisterende fodgængerovergang 60 meter mod øst på Valdemarsgade, så overgangen kommer til at ligge mellem det nye Borgercenter og Vordingborg Rådhus. Det nye fodgængerfelt bliver en kombination af en rød hævet flade og en fodgængerovergang og vil tilgodese adgangen til og fra det nye Borgercenter, hvilket også er en del af den generelle byplanlægning og projektet ”De Røde Løbere”.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar