• www.henriks-hvidevarer.dk

NFB tabte weekendens opgør både til modtsaderen og til vejret. Men der var trods alt glæde, da anfører Mads Svan Hendriksen hævede pokalen. Privatfoto

Vejret satte stopper for festen

Fredag aften var der lagt op til fejring af LF-mesterkabet i fodboldklubben, NFB, på Nordfalster. Men et nederlag og et larmende uvejr, satte midlertidigt en stopper for festen. 

Fordbold På Nordfalster kan man i øjeblikket fejre fodboldklubbens første LF-mesterskab nogen sinde. Holdet har været suveræne i LF-serien og havde da også allerede sikret sig titlen med to spillerunder tilbage. Det kunne man godt ane i weekendens opgør, hvor NFB mest af alt lignede et hold der var gået på ferie. Selvom Nordfalster var mest på bolden, så fik de mange fremmødte tilskuere aldrig rigtig noget at glæde sig over. Gæsterne fra Rødby Boldklub havde trukket sig tilbage på banen og satsede på deres kontra maskine, Visar Krasniqi, i front. Det var en god plan, for Rødby kunne gå til pause med en føring på 0-2 på mål af Thomas ’Mini’ Hansen og Visar Krasniqi. 
Det satte midlertidigt en dæmper på mesterskabsfejringen på Nordfalster, der ellers endnu ikke havde tabt en kamp i LF-seriens oprykningsspil. Da begge hold var klar til at gå på banen igen til anden halvleg, så blev kampen afbrudt på grund af et voldsomt uvejr. Dommer, Michael Skaarup, vurderede at kampen ikke kunne fortsætte før 45 minutter senere. Da kampen endelig kom i gang igen, var kampbilledet stadig det samme. Nordfalster havde bolden og jagtede en reducering, men Rødby lavede målene. Kort inde i anden halvleg kunne Visar Krasniqi gøre det til 0-3 og så så det svært ud for hjemmeholdet. Helt definitivt blev det efter 75 minutter, hvor Michael Skaarup endegyldigt fløjtede kampen af, da uvejret atter kom igen. Det var ikke helt den afslutning på sæsonen, som man havde håbet på i NFB, men ikke desto mindre så slutter de øverst i LF-serien for første gang i klubbens 53 årige levetid.

Målscorere: 
Rødby Boldklub: Thomas ’Mini’ Hansen (0-1) 
Visar Krasniqi (0-2; 0-3)

Tekst af Lasse Jeppesen, freelancesportsjournalist på Sydsjællands Tidende​

NFB tabte weekendens opgør både til modtsaderen og til vejret. Men der var trods alt glæde, da anfører Mads Svan Hendriksen hævede pokalen. Privatfoto

På NFCs hold ses øverst fra venstre Lasse Ryggard, Nicklas Sander, cheftræner Michael Pedersen, Nicolaj Hvid, Lasse Jeppesen, Mads Delord, Troels Christiansen, Mads Tiller, Jesper Andreasen, Sebastian Werneburg, Mads Svan og Andreas Lundgaard.
Nederst fra venstre: Mads-Christopher Pedersen, Jacob Telvig, Kasper Myssen, Rasmus Bergholtz, Mikkel Schwaner, Kenneth Stampe og Jan Berner. (Privatfoto)

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar