Sådan ser stykket af Præstegårdsvej ud. Kommunen fyldte lidt grus i de værste huller sidste år, men de bliver hurtigt kørt i stykker. Derfor burde der være mulighed for at give et påbud og dermed genstarte sagen om hvem der har ansvaret for at vedligeholde vejen. Foto: Michael Thønnings

Vejstrid i Bårse er ikke slut: Kommunen overvejer påbud for at starte sagen påny

En strid om hvem der skal vedligeholde Præstegårdsvej i Bårse ser alligevel ikke ud til at være sluttet, da Vejdirektoratet afviste kommunen i 2019. Kommunen kan godt nok ikke klage, men forvaltningen forventer at udstede et påbud, som så kan få sagen til at køre igen. Kerneproblemet er, i følge kommunen, at der ikke er nogen overordnet vejmyndighed.

Bårse - Hvis der opstår et hul derude, eller der ligger sne, så kan vi give et påbud om, at det skal ordnes. Det forventer vi, at der bliver klaget over og så er der en ny sag, hvor vi kan fremlægge vores beviser, fortæller vejingeniør Leif Kronblad fra Vordingborg kommune, om den snørklede proces, der forventeligt nu igen kan sætte gang i den mere end tre år gamle strid om hvem, der skal sørge for at vedligeholde det lukkede stykke af Præstegårdsvej, der leder forbi - og er parkeringsplads for - Bårse skole og Bårse kirke.
Problemet er ifølge kommunen, at der ikke er nogen overordnet vejmyndighed, der kan træffe beslutning om hvilken type vej det er - noget der er afgørende i forhold til, hvem der skal vedligeholde den stærkt nedslidte vej, der forventeligt skal have ny asfalt for flere hundrede tusinde kroner. 
Her mener kommunen at vejen er ”privat fællesvej” - der betyder, at dem der har adgang, skal stå for vedligeholdelsen, mens blandt andet kirken mener, at det er ”offentlig vej”, som kommunen derfor har pligt til at passe.

De rette beviser
Striden begyndte tilbage i 2017, hvor kommunen lavede en fordelingsnøgle i forhold til hvem der skulle betale udgifterne for at lave vejen. Her klagede - den kommunalt ejede - skole over fordelingen, hvorefter der blev lavet en ny af kommunen, hvor kirken skulle betale mere. 
Den klagede kirken over og de endte med at hyre en advokat og snakke med gamle planfolk, gartnere og lignende, der alle talte for at kommunen havde passet vejen og lukket den af uden høring, hvorfor  Præstegårdsvej måtte være offentlig vej, som kommunen - fortsat - skulle stå for.
Her præsenterede kommunen sine beviser for det modsatte.
Det var så Vejdirektoratet, der som klagemyndighed skulle se på sagen og efter megen tovtrækkeri, endte de med at hjemvise sagen sidste år i marts. 
Således mente Vejdirektoratet ikke, at kommunen på tilstrækkelig vis havde undersøgt sagen, og havde bevist på den rette måde, at vejen var privat fællesvej. 
- ”Vi ophæver kommunens afgørelse af 12. marts 2018, da vi ikke finder at kommunen har iagttaget det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip på en tilstrækkelig måde”, skriver Vejdirektoratet, der således afviser proceduren forud for, at kommunen har afgjort, at Præstegårdsvej var offentlig.
Men: Vejdirektoratet har ikke hjemmel til at afgøre, hvad vejen så reelt er - de kunne kun påpege, at kommunen ikke har bevist deres afgørelse tilstrækkeligt.
- Det var vi ikke enige i, og der fandt vi så nye dokumenter, der styrkede vores afgørelse, men vi kunne ikke få lov at fremlægge dem. Der kunne ikke klages over sagen, fortæller Leif Kronblad, der kom til og blev sat på sagen, for et års tid siden, og siden har skullet kigge på, hvad kommunen så kunne gøre.

Skal starte en ny sag
- Det er meget omstændeligt, for vi mener selvfølgelig, at vi har ret i, at vejen ikke er offentlig. Jeg har snakket frem og tilbage med Vejdirektoratet, om hvad man skal gøre, siger han og påpeger, at det eneste kommunen kan gøre for at ændre på tingene, det er at starte en ny sag.
Og det leder så frem til i dag, hvor man fra kommunens side overvejer at kigge forbi Præstegårdsvej og se om den er som den skal være - og er den ikke det, så de kan de give et påbud om, at det skal fikses, satse på at kirken og de andre beboere klager, og dermed starte en ny sag, hvor de nye beviser kan blive fremlagt.
Men det virker som en større proces, at man skal køre det sådan og det er jo mod kommunens egne borgere. Kunne I ikke i sådan en sag bare sige - okay, det kunne ikke bevises og vi kan ikke klage, så klarer vi den? Det er jo langt dyrere for alle at bruge tid og ressourcer på at køre det som en ny sag, fremfor bare at reparere vejen?
- Vi troede jo også vi bare kunne klage og fremlægge den dokumentation vi har, men det skal starte helt forfra, siger Leif Kronblad.
- Vores synspunkt er klart, at det ikke er offentlig vej, og hvis det er vejstatus, så kan vi ikke gøre andet eller begynde at ordne den, tilføjer han og påpeger at reglerne er sådan,  at man ikke må stille nogen forskelligt, så hvis det vitterligt er en privat fællesvej, og kommunen, har lavet den, så kan de riskere at hænge på den og ovenikøbet have overtrådt reglerne.
- I de gamle, små kommuner - især på landet - der gjorde man det anderledes. Der kunne man godt finde på lige at tage og klare lidt ekstra, når man alligevel var der, men det må man ikke mere, siger Leif Kronblad, der godt kan følge, at det måske ikke nødvendigvis giver mening i forhold til det arbejde, der skal gøres, men at reglerne er sådan. 
Til gengæld påpeger han, at de ville kunne komme uden om det, hvis man havde  en overordnet instans, der reelt kunne afgøre en vejs status, når der nu er uenighed...

Sådan ser stykket af Præstegårdsvej ud. Kommunen fyldte lidt grus i de værste huller sidste år, men de bliver hurtigt kørt i stykker. Derfor burde der være mulighed for at give et påbud og dermed genstarte sagen om hvem der har ansvaret for at vedligeholde vejen. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar