Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce

Vent med fusion af børnehaver

Peter Olsen

Åløkkevej 16

4773 Stensved

 

I Sydsjællands Tidende nummer 31 skrev jeg et indlæg om, hvordan Vordingborg kommune ubegrundet havde tilsidesat forslag og tidsplan for en fusion af to børnehaver i Stensved - forslag som var opstillet af forældrebestyrelse og ansatte i en skrivelse til kommunen og som bedst muligt tilgodeså børnenes tarv og behov for en fornuftig omstilling.

Kommunen besluttede imidlertid at uge 43 ville være en fornuftig dato for implementering af fusionen, desuagtet den samlende børnehave på dette tidspunkt ville råde over et antal børn, der væsentligt overgik det antal, børnehaven var dimensioneret til.

Nu fremgår det så, at de faciliteter, der skulle etableres i den ny børnehave for at tilsikre, at der var garderobe- og opholdsplads til alle børnene, først vil stå klar omkring juletid. Dette faktum har imidlertid ikke ændret ved beslutningen om, at fusionen gennemføres primo uge 43.

For at imødegå belastningen fra de mange børn er det hensigten, at de mellemstore og de store børnehavebørn på skift skal på heldags busture (0900-1500) de fem hverdage. Herudover vil man anskaffe flytbare garderober i den mellemliggende periode. Men hvad med perioden fra 0600-0900 på alle hverdage, hvor der ikke vil være plads til de mange børn? Det udgør fortsat cirka  30 procent af den samlede åbningstid.

Kære kommune: Forholdet er uacceptabelt. Vores børn er magteløse gidsler i denne sag, og det er vel stadig muligt at rette op på denne fejltagelse. Jeg opfordrer (igen) kommunen til at genoverveje og flytte datoen for den endelige fusion - som minimum til efter rammerne for børnenes ophold i børnehaven er etablerede. Det skylder vi dem. En manglende investering i børnenes ve og vel nu kan komme til at koste kommunen og samfundet endog store summer på sigt. Har vi råd til det?

Seneste gallerier
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
  • FOTOS: Frivillig...
Kommende arrangementer
18.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
18.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
18.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter
18.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
18.
Okt
Børnenes efterårsferie, skattejagt i Vordingborg Vordingborg Handelsforening/Bycentrum Vordingborg
19.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
19.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
19.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter
19.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
19.
Okt
Børnenes efterårsferie, skattejagt i Vordingborg Vordingborg Handelsforening/Bycentrum Vordingborg