• www.henriks-hvidevarer.dk

Lene Palludan fra Stensved var forbi Lions I Langebæk - her med formand Jens Nielsen - og fortælle om sin tur til de Olympiske Lege for Krigsveteraner - Invictus i Sydney. Foto: Klaus Lohmann

- Vi kan godt på vores måde

De Olympiske Lege for krigsveteraner - Invictus - i Sydney var en fantastisk oplevelse, fortæller Lene Palludan fra Stensved, der var med. Men det er sammenholdet og træningen før, der har givet hende mest og hjulpet hende videre i hverdagen. I sidste uge fortalte hun Lions Langebæk om sin oplevelse.

Sydney/Stensved Til en af konkurrencerne i svømning stillede en engelsk soldat op. Han havde ingen ben og den ene arm var en stump. Resten havde han mistet ved en vejsidebombe.
- Han hoppede op på skamlen og endte med at vinde guld i sin kategori. Til medaljeoverrækkelsen kom han med sit flag og gik op sammen med sin søn, på 12-13 år, der var meget højere end ham. Han gjorde det. Der var en helt sælrig stemning den dag, og det viser, at vi kan godt noget alle sammen. Vi kan godt på vores måde, siger Lene Palludan.
I torsdags var hun forbi Lions i Langebæk og fortælle, men tilbage i oktober, var hun deltager på det danske hold, der drog til Invictus Games i Sydney - det der svarer til de Olympiske Lege for skadede krigsveteraner.
- Men selve turen til Australien var kun en del af det - træningspassene og sammenholdet, er det, der har gjort, at jeg har holdt fast, siger Lene Palludan.
Efter turen har hun fortsat med at træne intenst og har en personlig træner til at holde hende i gang, for der venter nye udfordringer for den olympiske deltager fra Stensved.

Hjælper hinanden
Men lad os gå lidt længere tilbage, for avisen fortalte i september Lenes historie, om hvordan hun flere gange var udsendt og hvordan hun  som en af de første kvinder i militæret måtte kæmpe både internt i en mandsdomineret organisation og mod den fælles fjende som udsendt -  blandt andet til Balkan.
Alt sammen  noget der har givet en række - ikke anerkendte - traumer og PTSD-symtomer, som hun siden har kæmpet med.
Det har hun blandt andet gjort ved at komme i veterancaféen og det var også her hun fik nys om Invictus Games, der med deltagere fra 18 lande, hvor hun blev udtaget til det danske hold som både svømmer, i cykelløb og roning.
- Det første jeg var med i var cykelløb, hvor det gjaldt om at køre hurtigst på banen. Der fik jeg en 13. plads ud af 13, men der var en fantastisk opbakning og det blev hujet og råbt. Der var endda en franskmand der lærte mit navn, så hver gang jeg cyklede forbi råbte han ”Allez Lene”, smiler hun og påpeger at konkurrencen og sammenholdet talte mere end placeringer.
- Jeg talte med hende der vandt. Hun var dygtig - og var så ung, at hun kunne have været min datter, men hun fortalte at hun ”kun” havde trænet cykling i tre år. Det var et lidt andet niveau, siger Lene Palludan og påpeger at til herrernes løb, var der en der fik krampe, og på de sidste runder, var der et par at de andre ryttere der skubbede ham videre.
- Man hjalp hinanden, siger hun.

Hoppe ud i det
Selve presset forud for konkurrencen krævede en del koncentration og gjorde det lidt svært at nyde de første dage i Australien.
Det var også noget angstprovokerende at være på de store olympiske stadions og stå på skamlen som deltager, når man har en grad af social angst, er introvert og har krigstraumer. 
- Der var jo max decibel og så står man der på OL-skamlen og kigger du over stadion. Så lyder det: ”Take your marks” (på pladserne, red), og man tænker: ”Hvad laver jeg her”, men så er det bare at hoppe ud i det, siger Lene Palludan, der slog sin  egen svømmerekord den dag - i øvrigt under overværelsen af Kronprins Frederik og viceforsvarschefen.
- Det har jeg brugt. Hver gang der er en situation, der er svær at håndtere, så hører jeg i mit hoved: ”On your marks”, og så er det bare videre. Det har givet mig nogle metoder til at tackle tingene, og jeg har udfordret mig selv efterfølgende. Noget er gået godt og noget er gået mindre godt, men jeg er blevet bedre til at udfordre mig selv - og komme ud af døren, siger Lene Palludan.
Efterfølgende har hun blandt andet holdt ved sin træning og er i øvrigt begyndt til bueskydning, ligesom hun ovenikøbet har fået nyt job.
- Det har været en stor oplevelse og gør, at jeg bliver ved, siger hun og påpeger at hun nu har sagt ja til at deltage i Nijmegenmarchen - en fire gange 40 kilometer march for militært-tilknyttede og sammen med nogle fra den danske delegation, skal hun derudover med til det åbne VM Cross i Århus.
- Jeg samler på gode oplevelser og det har fået mig til at tage mit liv til revision og nyde det, siger hun.
- Alle falder i ”huller” af og til - det er bare med at komme op af dem igen, siger hun.
 

Lene Palludan fra Stensved var forbi Lions I Langebæk - her med formand Jens Nielsen - og fortælle om sin tur til de Olympiske Lege for Krigsveteraner - Invictus i Sydney. Foto: Klaus Lohmann

Lene mødte ham her til Invictus i Sydney, der var en stor oplevelse. Kronprinsen har også besøgt den danske delegation før de drog af sted. Privatfoto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar