• www.henriks-hvidevarer.dk

Fra Lillian Breitensteins arrangement tidligere i år. Arkivfoto: Mette Neerup

Vil lave kæmpe påske-bal på Thorsvang

Folk er vilde med at danse, og Lillian Breitenstein er nu gået sammen med Thorsvang om et stort, åbent dansearrangement Påskelørdag.

Stege - Det er simpelthen gået så godt, så nu laver vi et større arrangement på Thorsvang. Det bliver også tresserinspireret, men med spisning og rigtigt band, fortæller Lillian Breitenstein, der står bag de populære ”Vild med Dans”-arrangementer, der indtil nu har været hos dansklubben Møn.
Her har alle, der har lyst, kunnet komme ned til en aften, med let danseinstruktion i jitterbug og så fuld fest, dans og hygge på for resten.
Og det bliver lidt det samme på Thorsvang, hvor man har fået lov at bruge Palmehaven, der passer til tresserstemningen.
- Henrik (fra Thorsvang, red.) har også lovet at der bliver diner-mad, så det er hotdog, burgere, hotwings og lignende, fortæller Lillian Breitensten, der således  begynder aftenen med spisning.
Også dansen får et nøk opad, da der er kommer et rigtig live-band ”Vikarbureauet”, der spiller alle de gode sange, fremfor stereoanlægget.
- Vi kører også lidt danseinstruktion for de let øvede, men ellers er der fri dans resten af aftenen, fortæller hun.
Det hele foregår Påskelørdag -  den 20. april -  fra 18-23. Tilmelding skal ske inden 10. april på 20 95 43 71.

Fra Lillian Breitensteins arrangement tidligere i år. Arkivfoto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar