Gustav Lejre fra VBK på banen mod Hvidovre. Foto: Anne-Dorthe Wilms.

Yderst vigtig kamp for badmintonklubben

Vordingborg Badmintonklubs førstehold tabte i weekenden til Hvidovre, men ligger alligevel fortsat på en oprykningsplads til tredie division.

Badminton Lørdag spillede Vordingborg Badminton Klub, VBK, om oprykning til 3. division. Desværre tabte VBK til Hvidovre med 8-5. Grundet sygdom måtte Emilie Lejre melde afbud. 
– Afbuddet fra vores stærke 1. damesingle Emilie Lejre betød, at chancen for at vinde blev reduceret. Havde hun været med, så er jeg sikker på, at hun havde vundet sine to kampe både 1. damesingle og 1. damedouble, og så havde VBK vundet 7-6, udtaler Jesper Adler. Jesper Adler er kasserer i klubben og tidligere formand. Han har selv spillet i klubben i mange år og spiller i dag på andetholdet.

Udfordret på damesiden
– De gør hvad de kan. Nogle gange er det nok og andre gange ikke, men sådan er det. Hvidovre ligger nummer to og Vordingborg nummer fire, så det er nogle store klubber de er oppe imod, fortæller cheftræner Jacob Oehlenschlæger. 
– Der er mange unge i VBK, men nogle begynder at vokse. Der er både unge og ældre spillere, men de er gode til at hjælpe hinanden og som trup fungerer de godt sammen. Det er sjovt på hjemmebane og der er massere at spille for.

Stor opbakning
Det var nok ikke alene den lækre chokoladekage eller kaffen der trak de mange tilskuere ind i hallen en lørdag eftermiddag. Ole, Lauritz, William og August Zachodnik var kørt fra Stege til den gamle Vordingborg hal, for at se søn og morbror Simon Zachodnik fra førsteholdet spille.
– Det er en fin nok kamp, siger Simons far og William mener også at det er en god kamp. William og August spiller også selv badminton.

VBK klarer den alligevel
– Nu kom det ikke til at betyde noget, da SAIF Kbh tabte til Skovshoved 4. I de sidste tre herredoubler var det kun 1. herredouble som vandt, endda i overbevisende to sæt. 2. herredouble førte til 19-14 i første sæt, men tabte alligevel sættet 21-19. Jeg tror det tog gejsten fra dem, fortæller Jesper Adler. 
3. herredouble havde en rusten  Emil Østerholm med. Han er pt. i Livgarden og har stort set ikke trænet siden ultimo november. Det kunne ses. Men alt i alt en rigtig god holdkamp alligevel. Nu må vi se hvad de sidste fire kampe i slutspillet bærer med sig.
 

Tekst: Anne-Dorthe Wilms

Gustav Lejre fra VBK på banen mod Hvidovre. Foto: Anne-Dorthe Wilms.

VBK’s førstehold i en damedouble. Foto: Anne-Dorthe Wilms.

Tilskuerne fyldte godt op i hallen. Foto: Anne-Dorthe Wilms.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar